Choose Language
dk gb

10 danskere afgjorde Grand Prix'en

  17. okt. 2020   Mathilde


Af Britt Carlsen 

De danske ryttere var så ubeskedne at de satte sig på samtlige 10 pladser i omspringningen i Stutteri Ask Grand Prix, og det blev Zascha Nygaard Andreasen som sejrede 

3a7b6c24-cd8d-4a80-9ef5-44418703af42.jpg

De danske ryttere var i overtal i Stutteri Ask Grand Prix og det var da også udelukkende danske ryttere, der red sig i omspringningen, der var åben for de 10 hurtigste ryttere fra hovedspringningen. Foruden de ti var endnu fire danske ryttere fejlfrie, men de nåede altså ikke at få plads i omspringningen. 

Det var Søren Møller Rohde fra Stutteri Ask som åbnede omspringningen med Chacco Finest Ask e. Chacco-Blue. Han var hurtig og fejlfri, men da rytterne red hurtigere som omspringningen skred frem sluttede han på 4. pladsen lige foran sin hustru Karen Møller Rohde med avlshingsten Quarz Ask e. Quintero.

Kasper H. Hansen og Contador e. Cardenio er altid god for en hurtig omspringning, og det viste han igen i dag, hvor han red sig i front med 36,16 sekunder lige foran Martin Dinesen Neergaard og Chadeur e. Chacco-Blue. 

166800_abo_02_D05_1346_ImageResizer.jpg

Klassen blev dog afgjort i flot, flydende stil af Zascha Nygaard Andreasen og Quinn e. Quidam de Revel. med 35,57 sekunder, og dermed lagde hun afstand til sine kolleger. Hun måtte dog vente i spænding på den endelige afgørelse da Maria Hjorth Frederiksen var sidste rytter med Duble e. Diamant de Semilly (opdr. Carsten Carstensen) Maria er altid god for en hurtig runde sammen med Duble, der er naturlig hurtig på en bane. Da de dundrede mod sidste forhindring var de fejlfrie, og tidstagningen viste, at en sejr var indenfor rækkevidde. Men, men Duble ramte Stutteri Ask oxeren. Og så hjalp de lige lidt, at tiden stoppede på 35,54 sekunder, hvilket ville have sikret sejren. 

Start- og resultatlister