Nyheder

Vi glæder os til at holde jer løbende orienteret med nyt og spændende indhold om World Cup Herning.


World Cup Herning
#
22. okt. 2017 17.08
​​​​​​​Foran et feststemt hjemmepublikum i Jyske Bank Boxen i Herning lykkedes det for anden dag i træk Cathrine Dufour at slå europamesteren og verdensranglistens nr. 1 Isabell Werth. Dermed sikrede den danske dressurstjerne og tophesten Atterupgaards Cassidy sig sejren i sæsonens første World Cup. Efter 10 år i Odense er det første gang med World Cup-dressur i Herning, og faciliteterne er blevet rost til skyerne af både de danske og internationale ryttere. 3. pladsen i klassen gik til publikumsdarlingen Patrick Kittel fra Sverige.
#
22. okt. 2017 14.27
#
22. okt. 2017 11.31
​​​​​​​15 dygtige ponyekvipager mødtes i den store FEI Ponies Jumping Trophy finale, der blev afviklet i Boxen. Efter en uhyre seværdig finale blev det til dansk sejr, da Maria Nørregaard Langhoff & Nikolina strøg fejlfrit over målstregen i hurtigste tid. Andenpladsen blev også dansk. Den stod Theodor Linde for på Bel Air.
#
22. okt. 2017 10.11
45 ryttere var til start i klassen sponsoreret af Everhorse hvor 12 kom i omspringning. Her blev det irske Michael G. Duffy og hingsten Lapuccino 2 der kom først over målstregen, i en klasse hvor Søren Pedersen atter blandede sig i toppen.
#
22. okt. 2017 08.43
#
21. okt. 2017 20.17
Det kunne næsten ikke blive mere spændende i omspringningen i CSI3* Stutteri Ask Grand Prix, der skød TronsøSkolen Show Night i gang i Jyske Bank Boxen.
#
21. okt. 2017 18.50
​​​​​​​For dem, der ikke ønskede at se World Cup Herning Show Night, presented by TronsøSkolen, bød lørdag aften på U25 dressur i Nathalie Horse Care Arena. Ni ekvipager var til start, og den eneste, der brød 70 % grænsen, var Victoria E. Vallentin og Ludwig Der Sonnenkoenig.
#
21. okt. 2017 18.04
Danskerne fortsatte dominansen på springbanen, da det blev til danske sejre i samtlige fire klasser, der blev afviklet i Nathalie Horse Care Arena lørdag under World Cup Herning stævnet. Det var pigerne der havde tur i den, da Zascha Nygaard Andreasen, Caroline Nørgaard Winther, Rikke Vingborg og Laura Baaring Kjærgaard alle vandt hver deres klasse.
#
21. okt. 2017 14.03
​​​​​​​Endelig lykkedes det Cathrine Dufour at overhale europamesteren og verdensranglistens nr. 1 Isabell Werth. I en tætpakket i Jyske Bank Boxen i Herning gik Danmarks dressurdronning, forbi Werth, da sæsonens første World Cup kvalifikation blev skudt i gang lørdag. Efter 10 år i Odense blev World Cup-sæsonen for første gang skudt i gang i Herning, og Jyske Bank Boxen blev rost til skyerne af både de danske og internationale ryttere. 3. pladsen i klassen gik til publikumsdarlingen Patrick Kittel fra Sverige.
#
21. okt. 2017 10.14
Det blev en forrygende start på dagen for de danske ryttere, da der lørdag morgen blev redet CDI2* Grand Prix sponsoreret af Helgstrand Dressage i Boxen. Fire af de fem placeringer gik nemlig til danske ekvipager. Dagens bedste blev Anna Kasprzak & Rock Star 13, der tog sin fjerde sejr af fire mulige. Hun havde tyske Janina Siemers lige i hælene, mens Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zepter red sig ind på tredjepladsen.
#
20. okt. 2017 19.42
#
20. okt. 2017 19.35
Jyske Bank Boxen og Nathalie Horse Care Arena har i dag lagt bund til etstjernet og trestjernet springning med en forhindringshøjde på op til 150 cm, Intermediaire dressur, ponyspringning og den spændende finale i Nord-Vest Box Cup.
#
20. okt. 2017 13.02
Festen er allerede i gang, men weekenden byder på meget mere, så der er rig mulighed for at opleve ridning i verdensklasse og få en fantastisk hesteoplevelse. Så sving forbi Jyske Bank Boxen og køb din billet i døren og vær med til hestefesten i Herning. 
#
19. okt. 2017 20.21
Torsdag har især budt på springning i lange baner for både ponyer og heste ved World Cup Herning. For ponyernes vedkommende har dagen budt på de første afdelinger af både FEI Ponies Jumping Trophy og Nord-Vest Box Cup finalen. I CSI1* turen var danskerne rigtig skarpe, og så er dressurballet også åbnet, hvor danskerne ligeledes gjorde mere eller mindre rent bord i Prix St. Georges. De første klasser i den trestjernede tur løb også af stablen i dag. I de to af klasserne måtte de danske ryttere akkurat se sig slået på målstregen, med i Grand Prix kvalifikationen på 1,50 meter, som var dagens sidste klasse, var danskerne fuldstændig uovervindelige, og Søren Pedersen sendte Dannebrog til tops for sidste gang torsdag.
#
19. okt. 2017 16.39
32 ponyer fordelt på 16 kat. III- og 16 kat. II-ponyer red torsdag på banen i Jyske Bank Boxen for første gang. Trods lidt kortere ben hos både ponyer og ryttere end mange af de andre deltagere ved World Cup Herning, lod den imponerende kulisse ikke til at slå en håndfuld af Danmarks skarpeste ponyryttere ud, da de entrerede Boxen og der blev vist masser af god ridning. Hos kat. III-ponyerne var det Caroline Sand Bugge på Clements Catwalk der trak det længste strå og sejrede i dag, mens sejren gik til Isabelle Malou Gårdsvig Laursen & Højvangs Kanilla for kat. II-ekvipagerne. Den endelige finale afvikles i morgen, fredag, i Jyske Bank Boxen.
#
19. okt. 2017 12.54
Torsdag eftermiddag gik den første trestjernede springklasse. I CSI3* på højden 145 cm var 74 ekvipager til start. Sejren tilfaldt Remco Been fra Holland, der red på Esminka. Bedste danske resultat stod Linnea Ericcson-Carey for, da hun med Bernadine red sig ind på andenpladsen, kun knapt et halvt sekund efter hollænderen. Søren Pedersen & Tailormade Chabalou red en sjetteplads i hus, Thomas Sandgaard & Nørremøllehøjs Ariel placerede sig som nummer 12, Mathias Nørheden Johansen & Con Calle blev nummer 14 mens Michael Aabo & Hermes T med sin 17.plads tog den sidste af de danske placeringer.
#
19. okt. 2017 09.31
Når Jyske Bank Boxen, for første gang, slår dørene op for World Cup Herning, er der inviteret til hestefest i Herning. Og festen fortsætter i Boxens Rock Bar fredag aften og lørdag aften, hvor der selvfølgelig er åbent for alle. Begge dage vil det være muligt at nyde en kold øl eller en cocktail, mens en dj spiller op til dans. Festen starter umiddelbart efter fredagens sidste klasse i Boxen og fortsætter til kl. 02:00. Lørdag skal World Cup Herning Show Night presented by TronsøSkolen nok skabe en fantastisk stemning, og her er det muligt at fortsætte festen I Rock Bar til kl 03:00.
#
19. okt. 2017 09.19
Det var Nathalie Horse Care Arena der dannede rammen om første afdeling af det nye FEI initiativ Ponies Jumping Trophy, som er en turnering for de bedste internationale ponyspringryttere. 15 ekvipager var til start på banen der bød på forhindringer op til 120 cm. Fejlfri og hurtigst af alle var Maria Nørregaard Langhoff på Nikolina.
#
19. okt. 2017 09.12
Torsdag morgen startede konkurrencerne i World Cup Arena, hvor ponyerne lagde for. I den første klasse, hvor forhindringerne var op til 120 cm høje, var de danske ekvipager virkelig i hopla. Klassen bød på 20 startende og tre dygtige danske piger formåede at ride dobbelt nul, og de besatte således de tre første pladser. Hurtigst var Pernille Harritslev Dam Christoffersen på Runehøjs Rocco der altså løb med sejren foran Rebecca kogler & Emira C og Ingrid Rose Gasmann & Vales Blue Song. Det tegner godt for resten af weekenden.
#
18. okt. 2017 19.42
Både Jyske Bank Boxen og Nathalie Horse Care Arena har dagen igennem summet af aktivitet, mens alle ryttere, udstillere og arrangører så småt har fundet sig til rette. Vettjek forløb som smurt, og i løbet af eftermiddagen red de første ekvipager på banen i Boxen.
#
16. okt. 2017 12.09
Lørdag den 21. oktober bydes der op til dans, når World Cup Herning Show Night presented by TronsøSkolen løber af stablen.  Showet byder på masser af spændende indslag og sponsor på den festlige aften er TronsøSkolen.
#
16. okt. 2017 09.56
World Cup Herning, der afvikles i Jyske Bank Boxen i dagene den 18.-22. oktober, byder på et sandt overflødighedshorn af hesteoplevelser. Springning og dressur i verdensklasse krydres med et hyggeligt messeområde og, ikke mindst en lørdag aften, der byder på et festligt show og en hyggelig aften, hvor alle er inviteret til afterparty i Boxen’s Rock Bar.
#
13. okt. 2017 16.19
Ved World Cup Herning i uge 42 foregår ca. halvdelen af konkurrencer i Nathalie Horse Care Arena (hal M). Der vil også være masser af de lækre produkter bland ærespræmierne til rytterne under stævnet.  Vi har snakket med Helle Mørkøv Kristiansen, der står bag brandet, om hvad Nathalie Horse Care helt præcist er?
#
13. okt. 2017 07.02
I efterårsferien (18. – 22. oktober) løber Danmarks nye store ridesportsevent, World Cup Herning, af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning. Topryttere fra hele verden samles for at dyste i springning og dressur, og kronen på værket er World Cuppen i dressur, hvor ekvipager fra det sølvvindende danske EM-hold bl.a. skal op mod verdensetteren Isabel Werth fra Tyskland og stjernen Patrik Kittel fra Sverige. Har du ikke muligheden for at opleve det fra tribunerne i Boxen, kan du følge World Cup-klasserne direkte på DR2 fra kl. 11.30 lørdag og kl. 14.25 søndag.
#
11. okt. 2017 09.13
World Cup Herning nærmer sig, og vi har lavet en lille bunke appetitvækkere til jer, der kommer (og jer, der ville ønske, I kunne komme)
#
10. okt. 2017 13.12
​​​​​​​I efterårsferien (18. – 22. oktober) løber Danmarks nye store ridesportsevent, World Cup Herning, af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning. Nu er deltagerlisterne klar, og en stribe topryttere fra 20 forskellige nationer er klar til at give publikum springning og dressur i verdensklasse. I World Cuppen i dressur skal fem danskere – heraf tre fra det sølvvindende danske EM-hold - bl.a. op mod verdensetteren Isabell Werth fra Tyskland, svenske Patrik Kittel og hollandske Adelinde Cornelissen.