Fredag formiddag blev første afdeling af Bronze, Sølv og Guld Tour i Almased Dressage Amateurs afviklet i Jyske Bank Boxen ved World Cup Herning. Førstepladsen i Bronze Tour, der gik i Prix St. Georges, blev delt mellem tyske Katrin Lohmann med den 13-årige vallak Lauderdale og danske Kathrine Lindboeg Lang på 16-årige Onassis. De opnåede begge 68,647%. Sølv Tour blev afviklet i Intermediare I, og her gik sejren til Tyskland, idet Bettina Schulte-Übermühlen og Diplomat sluttede med 62,971%. I Guld Tour indtog Bettina Schulte-Übermühlen endnu engang førstepladsen - denne gang med 16-årige Grosso’s Gentle. Parret opnåede 67.971%.
Resultatet af Almased Bronze Tour
Resultatet af Almased Sølv Tour
Resultatet af Almased Guld Tour
Om Almased Dressage Amateurs
Almased Dressage Amateurs er en ny international amatørturnering, der organiseres af Helgstrand&Trabjerg og præsenteres af firmaet Almased Wellness. I 2018 finder turneringen sted til fire stævner; Deutsches Spring- und Dressur-Derby (9.-13. maj), Pfingstturnier Wiesbaden (18.- 21. maj), Equitour Aalborg (23.-27. maj) samt til World Cup Herning (17.-21. oktober). Sidste stævne i Almased-turneringen finder sted under WCH.
Turneringen er åben for dressurryttere, der er 26 år eller ældre og som ikke er på FEI's verdensrangliste, og kan rides på tre niveauer:
- Bronze tour: PSG og Intermediare I
- Silver tour: Intermediare I og II
- Gold tour: Intermediare II og Grand Prix.
Læs mere om Almased Dressage Amateurs her - https://almaseddressage.com