Anna Kasprzaks Donnperignon pensioneres ved World Cup Herning

  27. sep. 2018   AnneM


Ved OL i London 2012 debuterede Anna Kasprzak og Donnperignon (Pepe) for Danmark ved et internationalt mesterskab, og det skete med et spektakulært ridt i silende regn på det olympiske dressurstadion. Siden har Anna og Pepe været en fast del af det danske dressurlandshold frem til sølv-triumfen ved sidste års EM. Nu er det tid til, at Pepe kommer på en velfortjent pension, og det sker ved showet lørdag aften ved World Cup Herning. Her kan I blandt mange fantastiske indslag bl.a. opleve den danske R&B-sangerinde Ericka Jane og den franske Haute Ecole-træner Clémence Faivre, så skynd jer at sikre jer en billet allerede nu og kom og giv Pepe en sidste og velfortjent hyldest.

Læs Annas officielle udmelding om pensioneringen af Pepe her.

DM Broholm 139.JPGAnna og Pepe ved DM 2016 (Dansk Ride Forbund)

12. World Cup i Danmark
Det er 12. gang, at World Cup-sæsonen i dressur skydes i gang i Danmark, og anden gang, at vi skal opleve verdensklasse dressur i Herning. Det store stævne byder også på masser af topsport i internationale dressur- og springklasser, FEI Ponies Trophy, Almased Dressage Amateurs, finale i Nord-Vest Box Stil Cup, et lørdagsshow i særklasse og en stor messe for de købelystne. De danske topryttere er i gang med at forberede sig på at give publikum en på opleveren i Herning, og på hjemmesiden finder du masser af nyttig info om program, billetter, camping og VIP. Det er også her vi lægger info om de deltagende ryttere og heste, når tilmeldingerne begynder at løbe ind.

Program

Billetter købes på her

Om World Cup Herning
Jyske Bank Boxen i Herning danner den spektakulære ramme om ridning i verdensklasse, når FEI World Cup kvalifikation i dressur og topspringning afvikles i det midtjyske. World Cup-eventen i Herning arrangeres af Dansk VarmblodDansk Ride Forbund og Equitour Aalborg i samarbejde med Sport Event DenmarkHerning Kommune og MCH Messecenter Herning.

FEI Ponies Trophy