Dobbelt dansk sejr i Almased Dressage Amateurs

  20. okt. 2019   Mathilde


af Marie Helene Rigård Rohleder

Danskerne var overlegne i turneringen Almased Dressage Amateurs til World Cup i Herning. Her vandt Gitte Mors Burgaard både første og anden afdeling af Small Tour på sin hest Moselunds Dominic, mens Linda Pfingstl Aasted tog sig af førstepladsen i Big Tour.

Gitte Mors Burgaard på Moselunds Dominic e. Uno Don Diego/Temple Wind XX (opdr. Birgitte Frank Andersen) red til 70.500 procent og vandt Small Tour ved turneringen Almased Dressage Amateurs, som blev afviklet i en Intermediare I til World Cup i Herning. 

Hun vandt også Small Tour i fredags til stævnet med 69.294 procent i Prix St-George. 

Dernæst tog Linda Pfingstl Aasted på Orlando Bloom e. Haydan/Cortus (opdr. Claes Brudefors) sejren i Almased Dressage Amateurs Big Tour (Grand Prix) med 65.848 procent.

I fredags vandt Linda også Big Tour, Intermediare II, på sin anden hest Bruunholms Gaia e. Blue Hors Hotline/ Blue Hors Hertug (opdr. Bitten og Jørgen Bruun) med  67.353 procent.

Se resultatet her. 

163925_mlm_06__D4S1041_ImageResizer.jpg