Choose Language
dk gb

Hvem vinder Mustang Cup?

  19. okt. 2021   Mathilde


Mustang.jpgMustang Cup er en gennemgående ponyspringkonkurrence med kvalifikationsstævner til finalen ved World Cup Herning. Foto: DRF/Mustang

 

Traditionen tro falder afgørelsen på Mustang Cup (tidl. Nord-Vest Box Cup) under World Cup stævnet. Efter en række kvalifikationsstævner ved udvalgte C-pony springstævner over sommeren fordelt rundt omkring i landet, har de bedste 15 ponyryttere for hhv. kat. III, II og I kvalificeret sig til den spændende finale.

Mustang Cup er åben for ponyryttere, er har max. rytterkategori 4 ved turneringens start, samt er kvalificeret til at ride LA og MB ved C-stævner. Cuppen er en stilspringsturnering, hvor stilspringdommerne bedømmer hver ekvipage og giver dem stilkarakterer ud fra deres ridefærdige præstationer. Finalen afvikles i MB1* metode S4.

 

Opvarmning og finale

Lørdag fra kl. 10 rides der opvarmningsspringning i Mustang Cup inde i Blue Hors Arena og søndag kl. 12 starter de spændende finaler inde i Blue Hors Arena.

Stilspringdommerne er banebygger og springtræner Bo Bak Andersen og landstræner for ponyspringrytterne, berider Lars Trier Kjøller. De skal bedømme ekvipagerne og give dem stilkarakterer.

Der anvendes følgende karakterskala:

• 10 – Fremragende

• 9 - Særdeles godt

• 8 – Godt

• 7 - Ret godt

• 6 – Tilfredsstillende

• 5 – Godkendt

• 4-1 - Ekvipagen (hvis slutpoint ender på 4,9 eller lavere dømmes ekvipagen udgået

 

Reglerne for Mustang Cup

Start- og resultatlister