Marco Kutscher lynhurtig i Boxen

  20. okt. 2019   Mathilde


af Annika Knudsen Lorentsen

Det blev tysk sejr i den netop overståede Cheval Liberté Jumping Trophy 145 cm klasse, for her var Marco Kutscher suveræn og slog sine landsmænd, to danske ekvipager og Rolf-Göran Bengtsson i omspringningen.

_ABO3615_ImageResizer.jpg

Det blev tyskere på både første- og andenpladsen, og selvom man ikke troede det var muligt at ride hurtigere end Harm lahde og Oak Grove's Americana, så lykkedes det landsmanden Marco Kutscher og Charco at skære næste to sekunder af og dermed var sejren deres. 

Tredjepladsen gik til Rolf-Göran Bengtsson og Cassilano Jmen, som leverede en fantastisk hovedrunde, efterfulgt at en hurtig omspringningen. På fjerdepladsen blev det endnu en tysker, her var det Nisse Lüneburg, som er flittig rytter ved danske stævner. Han red med Alina 440 en flot fejlfri omspringning. 

Danske superekvipager
På både femte- og sjettepladsen blev det danske ekvipager. Lars Bak Andersen og 3Q Qira red også stærkt i omspringningen, og det resulterede i en femteplads. Se videoen af hans omspringning nederst. 

På sjettepladsen blev det Linnea Ericsson-Carey med den 8-årige vallak Lacroix, som også leverede en fejlfri runde. 

Se resultatet her.

// Ridehesten.com