Maria og Nikolina sejrede i første afdeling af FEI Ponies Jumping Trophy
Det var Nathalie Horse Care Arena der dannede rammen om første afdeling af det nye FEI initiativ Ponies Jumping Trophy, som er en turnering for de bedste internationale ponyspringryttere. 15 ekvipager var til start på banen der bød på forhindringer op til 120 cm. Fejlfri og hurtigst af alle var Maria Nørregaard Langhoff på Nikolina.