Michael Aabo er bare god til Six Bar

  19. okt. 2019   Mathilde


af Annika Knudsen Lorentsen

Det er bestemt ikke første gang at Michael Aabo vinder en Six Bar konkurrence, ligesom han netop har gjort ved World Cup Herning, hvor han sprang 190 cm som den eneste i NIVO Six Bar i Jyske Bank Boxen.

Det er altid sjovt at være publikum til en Six Bar konkurrence, og stemningen i Jyske Bank Boxen var i top da Michael Aabo med Caprice de Dieu e. Caspar/Chellano Z sprang fejlfrit over den 190 cm høje forhindring. 

Det er på sin plads at kalde Michael for ekspert til Six Bar, og det fortæller han da også i videoen nedenfor at han har hørt nogle gange efterhånden. Se desuden Michael spring 190 cm nederst i nyheden.

Både Stine Cassøe og egyptiske Ameen Elmaghraby kom fejlfrit over 180 cm, men måtte udgå på 190 cm. Helena Irmand Nielsen, tyske Philip Rüping og Charlotte Kondrup sprang fejlfrit på 170 cm, mens Kristian Skovrider desværre var uheldig allerede i første runde. Her var den blot 7-årige Now And Ever lidt trykket af stemningen, og lavede dermed fejl på den mindste forhindring, mens den sprang fint og fejlfrit over 160 cm.

D05_5581_ImageResizer.jpg

// Ridehesten.com