Choose Language
dk gb

Mine ryttere kan også ride uden stort publikum!

  9. okt. 2020   Mathilde


Af Britt Carlsen 

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein glæder sig meget over, det er lykkes for arrangørerne at afvikle World Cup på Vilhelmsborg, og hun er meget optimistisk hvad angår resultatet på hjemmebane.

_BC17019_ImageResizer.jpg

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein samlet et stærkt og spændende hold til World Cup på Vilhelmsborg i uge 42. Anført af sidste års vinder i Boxen i Herning Cathrine Dufour/Bohemian, ser holdet således ud:  Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera e. Fürstenball (opdr. Stald Heiline), Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt e. Onassis (opdr. Preben Hald), Helene Melsen og Aston Martin e. Monteverdi (opdr. Lone H. Andersen), Charlotte Heering og Bufanco e. Negro samt Andreas Helgstrand og  Fiontini e. Fassbinder (opdr: Henrik Hansen).

Og fra udlandet kommer rytterne i stærk opstilling, som man kan læse i nyheden: Stærkt felt åbner FEI World Cup på Vilhelmsborg - alligevel er den den danske landstræner positiv: – Det er et spændende felt af udenlandske ryttere, men de er til at tale med. Der bliver kamp om sejren, vurderer hun.
Og selvom der ikke er så mange publikummer i hallen, skal de nok forstå at skabe en god stemning. Man kan følge livestreaming fra ZibraSport, ligesom DR viser de bedste ryttere i Grand Prix kür søndag eftermiddag. 

Landstræneren glæder sig til at få "sine" ryttere i konkurrence ved World Cup efter en sæson helt ulig noget andet, vi har oplevet. 
– Man kan mærke at corona har sat en stopper for den bølge vi red på. Alle har vi stået i et tomrum. Det var fantastisk, at vi kunne afvikle DM, men det var svært for rytterne at sætte hestene op til det. Normalt har vi et til to stævner, vi bruger til at få hestene til at toppe ved mesterskabet, men i år måtte rytterne ride direkte fra stævnepause til DM.

Hvad med OL?
Nathalie forklarer, at der forventes at komme en udmelding fra IOC (den internationale olympske komite) i oktober, hvorvidt OL kan afvikles eller ej, om det bliver uden tilskuere eller? Som Nathalie fastslår: Mine ryttere kan ride uden publikum, så vi kan være klar til næste år! 
Planen bliver, som den oprindeligt var i år, at lade rytterne deltage i World Cup kvalifikationsstævnerne, og krydse fingre for at Dansk Varmblod kan invitere til 5-stjernet dressur i Jyske Bank Boxen til marts sammen med forbundets hingstekåring, og så fortsætte med en mere detaljeret plan derefter.
– Så vi starter forberedelserne til OL i Tokyo præcist som i denne sæson. For jeg er overbevist om, at vores heste havde toppet i Tokyo i år.

Nathalie har god kontakt til landstrænere og holdledere blandt de øvrige, førende dressurnationer, og som hun siger: – Vi har rystet de andre andre nationer lidt. Danmark er på vej, det holder jeg fast i. De heste vi har i bruttotruppen er unge, de har kun godt af at blive et år ældre inden OL.
Det er dog ikke alle nationer, som har fordel af, at hestne bliver et år ældre inden OL i 2021, og det ser Nathalie også som en fordel i forhold til konkurrencen om holdmedaljerne. 

 – Nu får vi se, vad IOC melder ud, så tager vi det derfra, slutter hun.

I ugens begyndelse havde hun ti ekvipager samlet til træning hos Anna Kasprzak i Haderslev. World Cup rytterne fik lige en sidste afpudsning, inden det går løs i uge 42, og det så bestemt positivt ud. Følgende ryttere var til samling denne gang: Anna Kasprzak, Trine Mittag Jensen, Agnete Kirk Thinggaard, Carina Cassøe Krüth, Cathrine Dufour, Charlotte Heering, Dennis Fisker og Andreas Helgstrand.