Choose Language
dk gb

Nu åbnes der for bud på World Cup følauktionen

  21. okt. 2021   Mathilde


1f0eba09-58b8-4d45-ba8a-715f1100d0b4.jpgDet bevægelsesstærke hoppeføl Felicia efter tophingsten Vitalis er trukket på verdenshingsten Blue Hors Don Schufros helsøster. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

 

 

Det er i dag kl. 17.00, at der åbnes for bud på de 20 udsøgte kvalitetsføle på DWB World Cup Foal Auction. Her finder du sjældent udbudte afstamninger og føl, hvor både type og funktion er i top. Auktionen slutter på lørdag den 23. oktober.

Kollektionen til DWB World Cup Foal Auction består af 20 føl bestående af fem fremragende springføl og 15 suveræne dressurføl.

Blandt de udbudte dressur føl finder du et hoppeføl direkte ud af Blue Hors Don Schufros hoppestamme, et hingsteføl ud af Blue Hors Zackereys hoppestamme og et hingsteføl ud af Polka Hit Nexens hoppestamme. Fædrene til de 15 dressurføl er tophingste som bl.a. Vitalis, Springbank II VH, Blue Hors Monte Carlo TC, Fynch Hatton, Valverde, Dream Boy, McLaren, Hesselhøj Donkey Boy, Blue Hors Zackerey, Knock-Out, Revolution og Glamourdale.

De fem springbetonede føl repræsenterer noget af det ypperste af dansk springhesteavl og har topfaderhingste som Clarimo, Glasgow-W VH Merelsnest, Godsend du Reverdy, Todt Un Prince Ask og Van Gogh. Her finder du et hingsteføl direkte efter hoppen Velerne Ask, der har vundet DM i springning, et hingsteføl ud af Schultz' velkendte og præstationsstærke hoppestamme samt et hingsteføl med samme mor som S-hesten Chassé.

Grib årets sidste chance for at erhverve dig et topføl fra en af Dansk Varmblods succesfulde følauktioner, hvor kollektionen er hårdt selekteret på kvalitet.

 

Der åbnes for bud torsdag den 21. oktober kl. 17.00. Se kollektionen her.

ca40dd9c-64aa-4970-8940-5e3a42534ea5.jpgHingsteføllet Ask For Love har toppræstationer skrevet i panden. Begge føllets forældre har været danmarksmestre i springning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.