Stærk andenplads til Linse i stævnets første CSI3* klasse

Torsdag eftermiddag gik den første trestjernede springklasse. I CSI3* på højden 145 cm var 74 ekvipager til start. Sejren tilfaldt Remco Been fra Holland, der red på Esminka. Bedste danske resultat stod Linnea Ericcson-Carey for, da hun med Bernadine red sig ind på andenpladsen, kun knapt et halvt sekund efter hollænderen. Søren Pedersen & Tailormade Chabalou red en sjetteplads i hus, Thomas Sandgaard & Nørremøllehøjs Ariel placerede sig som nummer 12, Mathias Nørheden Johansen & Con Calle blev nummer 14 mens Michael Aabo & Hermes T med sin 17.plads tog den sidste af de danske placeringer.