Vind billetter til World Cup Herning for hele klubben

  2. okt. 2018   AnneM


I uge 42 slår World Cup Herning dørene op til årets hesteoplevelse i Jyske Bank Boxen, og nu kan I vinde billetter, så klubben kan få en samlet oplevelse i særklasse søndag den 21. oktober. Her kan I bl.a. opleve kür-finalen i World Cuppen, masser af international topdressur og -springning og Clémence Faivre Show.

Sådan vinder I
For at vinde billetter skal I finde klubbens sødeste pony/hest og ”shine den op”, som var det den, der skulle ride World Cup i Jyske Bank Boxen. Herefter skal I uploade et skønt billede af ponyen/hesten på Instagram under hashtaggene: #worldcupherning og #worldcupherningklubtur. I skal også huske at tilføje et # med klubbens navn samt skrive ponyen/hestens navn og alder.

Konkurrencen løber fra den 1. – 12. oktober kl. 12, hvorefter vi finder en vinder. Præmien er søndagsbilletter til World Cup Herning (maks. 50 stk.). Vi kontakter vinderen efterfølgende og hører, hvor mange fra klubben der vil afsted. Vi glæder os til mange skønne billeder af jeres søde ponyer og heste.

Bemærk at når I deltager i konkurrencen, så giver I samtidig World Cup Herning, Dansk Ride Forbund, Equitour Aalborg og Dansk Varmblod ret til at dele billederne med #worldcupherning og #worldcupherningklubtur på organisationernes egne kanaler.

20171021 fei 1018.JPGFoto: Lars Møller

12. World Cup i Danmark
Det er 12. gang, at World Cup-sæsonen i dressur skydes i gang i Danmark, og anden gang, at vi skal opleve topdressur og international springning i Herning. De danske topryttere er i gang med at forberede sig på at give publikum en på opleveren i Herning, og på hjemmesiden finder du masser af nyttig info om program, billetter, camping og VIP. Det er også her vi lægger info om de deltagende ryttere og heste, når tilmeldingerne begynder at løbe ind.

Program

Billetsalget er startet
Billetsalget er i fuld gang. Omdrejningspunktet for det store World Cup-stævne i Jyske Bank Boxen den 17.-21. oktober er selvfølgelig 1. kvalifikation i FEI World Cup i dressur, hvor nogle af verdens bedste dressurryttere rider om vigtige point, men det store stævne byder også på topsport i internationale dressur- og springklasser, FEI Ponies Trophy, Almased Dressage Amateurs, finale i Nord-Vest Box Stil Cup, et show i særklasse og en stor messe for de købelystne.

Billetter købes på her

Om World Cup Herning
Jyske Bank Boxen i Herning danner den spektakulære ramme om ridning i verdensklasse, når FEI World Cup kvalifikation i dressur og topspringning afvikles i det midtjyske. World Cup-eventen i Herning arrangeres af Dansk VarmblodDansk Ride Forbund og Equitour Aalborg i samarbejde med Sport Event DenmarkHerning Kommune og MCH Messecenter Herning.

Konkurrencebetingelser

1. Generelle betingelser

Konkurrencen udbydes af World Cup Herning. Henvendelser vedrørende konkurrencen kan rettes til kommunikation@rideforbund.dk. Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.

2. Hvornår kan man deltage?

Konkurrencen varer fra 1. oktober til 12. oktober

3. Hvem kan deltage?

Konkurrencen er åben for alle medlemmer af klubber under Dansk Ride Forbund.

4. Sådan deltager du i konkurrencen

Upload et billede til instagram af en pony/hest shinet op til World Cup med #worldcupherning og #worldcupherningklubtur. Billedet kan uploades på egen eller evt. klubbens instagramprofil.

5. Hvad kan man vinde?

Billetter (maks. 50 stk.) til World Cup Herning søndag den 21. oktober.

6. Udvælgelse og offentliggørelse af vindere

Vinderen findes ud fra de opslag med #worldcupherningklubtur på instagram. World Cup Herning udvælger vinderen, og vinderen får direkte besked, ligesom vinderen offentliggøres organisationens SoMe og hjemmeside. World Cup Herning er ikke forpligtiget til at udnævne en vinder.

7. Personoplysninger

Når du deltager i konkurrencen, giver du samtidig samtykke til, at World Cup Herning må registrere og opbevare dine personoplysninger til brug for konkurrencens gennemførelse. Når konkurrencen er afsluttet, vil dine personoplysninger blive slettet. I overensstemmelse med persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i samt til at korrigere de oplysninger, som er registreret om dig.